Slibning af køkkenbordplade: proces, pris og hvad du kan forvente

En træbordplade i køkkenet får tæsk hver eneste dag. Knive, gryder, varme kopper, vandstænk fra vasken. Efter nogle år står den mat og plettet, og mange går ud fra, at næste skridt er en ny bordplade. Det er sjældent nødvendigt. En slibning af køkkenbordplade kan i de fleste tilfælde bringe træet næsten tilbage til nyt, til en pris der ligger langt under en udskiftning. Her får du en gennemgang af, hvornår slibning giver mening, hvordan arbejdet foregår, og hvad prisen afhænger af.

Hvornår giver det mening at slibe bordpladen?

De skader, vi oftest bliver ringet op om, sidder i overfladen og kan slibes væk:

• Knivspor og ridser. Klassikeren på en bordplade, der har lagt bund til mange middage. Overfladiske ridser forsvinder ved slibning.
• Vandpletter og mørke skjolder. Vand, der er trængt ned i ubehandlet eller dårligt plejet træ, efterlader mørke mærker. Slibningen fjerner det misfarvede lag.
• Varmemærker fra gryder og kopper. De hvide eller brune ringe sidder som regel kun i det yderste behandlingslag, og så er de til at komme af med.
• Mat og grå overflade. Træet har mistet sin glans og ser tørt ud. Efter slibning og ny behandling træder den oprindelige farve frem igen.
• En behandling, der er gået galt. Krakeleret lak, forkert produkt eller et alt for tykt lag maling. Det kan slibes af, så pladen kan starte forfra.

Hvilke bordplader kan slibes?

• Massivt træ og lameltræ. Den type, vi sliber flest af. Der er rigeligt materiale i pladen, så den kan tåle to-tre slibninger i løbet af sin levetid.
• Finerede bordplader. Her ligger et tyndt lag ægte træ, typisk 0,5 til 3 mm, oven på en kerne af krydsfiner eller MDF. De kan ofte klare en let slibning en enkelt gang eller to, men aldrig en dyb.
• Laminat, komposit og sten. De materialer slibes ikke med samme metoder som træ, så her skal du en anden vej.

Sådan foregår slibningen

Vi starter med at tage stilling til, om bordpladen skal af skabene. Kan den løsnes uden skade, sliber vi den på bukke, hvor vi kan komme til hele vejen rundt. Kan den ikke, sliber vi på stedet med afdækning af skabsfronter og vægge.

Selve arbejdet kører i trin. Først et groft korn, der tager den gamle behandling, pletterne og ridserne. Derefter finere og finere korn, som glatter overfladen op. Til sidst støver vi pladen grundigt af og lægger den nye behandling, olie, voks eller lak.

Regn med to til fire timer for en almindelig køkkenbordplade. Dertil kommer hærdetid, hvor pladen ikke tåler vand eller madlavning, så læg slibningen på et tidspunkt, hvor du kan undvære køkkenet et par dage.

Hvad koster slibning af en køkkenbordplade?

Prisen afhænger af fire ting:

• Størrelse og antal plader. To-tre løbende meter i lige linje er hurtigere klaret end en L-formet løsning med vinkelbord.
• Stand. Dybe ridser og kraftige vandskader kræver mere slibning end en plade, der bare er mat og skal have ny behandling.
• Demontering. Skal pladen af skabene og slibes på bukke, eller sliber vi på stedet?
• Slutbehandling. Olie og voks er hurtigst at lægge. Lak danner en hårdere film, men kræver flere lag med hærdetid imellem.

Som tommelfingerregel ligger en slibning markant under prisen på en ny bordplade i samme kvalitet. Vi giver altid en fast pris, inden vi går i gang, så du ved præcis, hvad du siger ja til. Ring på 20 98 88 11, så finder vi ud af det.

Olie, voks eller lak?

• Olie giver det varmeste og mest naturlige udtryk. Den trænger ned i træet og efterlader en åben, mat overflade. Til gengæld skal den holdes ved lige med jævne mellemrum, og små skader kan repareres pletvis. Vil du selv stå for det løbende, så læs vores guide til oliering af spisebord og køkkenbord.
• Voks er en klassisk behandling til især bøg og eg. Den giver en blødere, satinagtig overflade og vedligeholdes med ny voks en gang imellem.
• Lak er den hårdeste og mest vandtætte løsning. Den lukker træet med en film og kræver mindst i hverdagen, men den er sværere at reparere lokalt, hvis uheldet er ude.

Hvor længe holder en slebet bordplade?

Med den rigtige slutbehandling og lidt pleje undervejs går der mange år, før pladen skal slibes igen. Et olieret bord, der bliver passet, holder nemt seks til ti år mellem slibningerne. Hvordan du bedst passer bordpladen og resten af køkkenet i hverdagen, har vi samlet i guiden om vedligeholdelse af dit køkken.

Skal vi kigge på din bordplade?

Send os et par billeder eller ring på 20 98 88 11. Du får en fast pris, inden vi går i gang, og svar inden for 24 timer.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man slibe en fineret bordplade?

Ja, men med forsigtighed. Finerlaget er typisk 0,5 til 3 mm, så der er grænser for, hvor meget der kan tages af, før træet er slebet igennem. En fagmand kan vurdere finertykkelsen og afgøre, om der er materiale nok. En let slibning er som regel mulig, mens en dyb slibning kan ødelægge fineren.

Kan bordpladen slibes på stedet i køkkenet?

Ja. Vi sliber jævnligt bordplader på stedet med afdækning af skabsfronter og vægge. Alternativet er at løsne pladen og slibe den på bukke. Det giver det bedste resultat, men kræver at pladen kan tages af uden skader.

Hvad koster en ny bordplade sammenlignet med en slibning?

En ny bordplade i massiv eg eller bøg til et almindeligt dansk køkken koster typisk fra 3.000 til 10.000 kr. og opefter. En slibning af den eksisterende plade er markant billigere og et oplagt valg, når pladen er intakt, men slidt i overfladen.

Hvor længe er køkkenet ude af drift?

Selve slibningen tager typisk to til fire timer. Dertil kommer hærdetid: olie og voks kræver som regel en til to dage, før bordpladen kan bruges normalt. Lak hærder hurtigere pr. lag, men skal have flere lag med tid imellem.